Hvornår giver Shopify mening?
Shopify er en cloud-baseret e-handelsplatform med et godt template-katalog, der gør det muligt at skræddersy webshoppen, så den passer til dit brand.
Shopify er et godt valg for dig, der …
… sælger standardprodukter, f.eks. tøj, interiør, vin eller gadgets, og som ikke har brug for specialudviklede funktioner.
… har en onlineforretning, der passer godt ind i Shopifys standardfunktioner og temaer, som vi naturligvis tilpasser, så de matcher din visuelle identitet og udtryk.
… kan lide at have hænderne på styret og har mod på at lære systemet at kende. Vi hjælper dig trygt i gang og sørger for, at du forstår, hvordan du får mest muligt ud af Shopifys funktioner.
Shopify er en stærk løsning, hvis du har et overskueligt sortiment og ikke forventer store mængder af produktdata. Du kan nemt udvide med flere funktioner og integrationer undervejs, men hvis du har behov for en mere skalerbar løsning med plads til store produktsortimenter og avancerede integrationer, anbefaler vi i stedet Umbraco.
Hvad afhænger prisen af?
Prisen på din webshop afhænger af:
-
Hvor meget du ønsker at ændre i design og struktur
-
Hvor meget indhold du selv kan levere og lægge ind
-
Om du har brug for hjælp til opsætning og undervisning
-
Om vi skal lave integrationer til regnskab, lagerstyring, leverandører eller din fysiske butik

Priseksempler på en Shopify webshop
Der er mange faktorer, der har indvirkning på prisen. Her får du to priseksempler på en færdigopsat webshop, så du har noget konkret at forholde dig til:
Prisen på en standard Shopify webshop
Prisen på en standard Shopify webshop ligger typisk mellem 20.000–40.000 kr. ekskl. moms. Her bygger vi videre på et eksisterende tema og tilpasser det med farver, fonte og layout, så det matcher din visuelle identitet. Vi hjælper dig i gang med at strukturere produkterne og opsætte forsiden, navigationen og de vigtigste undersider. Vi står også klar, hvis du har brug for support eller en introduktion til, hvordan du selv arbejder videre i systemet.
Prisen på en Shopify webshop med integration og specialfunktioner
Hvis du har brug for mere kompleks funktionalitet eller integrationer til fx ERP, POS eller dropshipping-leverandører, ligger prisen typisk mellem 40.000–100.000 kr. ekskl. moms. Her bruger vi mere tid på afklaring, opsætning og test. Til gengæld får du en webshop, der spiller sammen med resten af din forretning og kan håndtere flere produkter, mere logik og højere trafik.
Priserne ovenfor er vejledende. Udover prisen for at få udviklet webshoppen, kommer der en fast månedlig abonnementspris til Shopify på mellem $29 og $299 afhængigt af, hvilken plan du har brug for. Derudover kan der komme omkostninger til transaktionsgebyr og apps, du vælger at føje til din webshop.
Den billige løsning kan blive den dyreste i længden
Designet af din webshop har indflydelse på dine opstartsomkostninger. Mange funktioner og et detaljeret design giver en højere pris. Vi tager udgangspunkt i et gennemtestet tema, som vi sammen tilpasser med din virksomheds farver, fonte og logo, så det matcher din virksomheds visuelle identitet.
Moduler og integrationer kan være nødvendige for din forretning. Nogle moduler giver ekstra omkostninger, enten i udviklingen eller ved et fast månedligt beløb for at bruge dem efterfølgende.
Vi er opmærksomme på, at billige opstartsomkostninger kan blive dyre i månedlige driftsomkostninger. Vi hjælper med at sikre, at din webshop afspejler dine ambitioner og behov.
Sådan arbejder vi
Når du samarbejder med os, får du en rolig og struktureret proces. Vi sørger for, at du hele tiden ved, hvad næste skridt er, og hvad det kræver af dig.
- Opstartsmøde
Vi taler om dine behov, mål og præferencer. - Designoplæg
Vi hjælper dig med at udvælge et tema, du kan se dig selv i og som passer til din forretning. - Opsætning
Vi opsætter din webshop med de funktioner, du har brug for, så der er styr på betalingsløsninger, leveringsmuligheder, kontaktformularer og cookiehåndtering. - Import at produkter
Ofte står du selv for at lægge produkterne ind i webshoppen. Det giver bedst mening, fordi du kender dit sortiment bedst. Vi klæder dig naturligvis godt på til opgaven. - Test
Når webshoppen er klar, gennemfører vi testordrer. Vi tjekker, at hele købsflowet fungerer, så kunderne får en tryg og professionel oplevelse. - Lancering og support
Når alt er klar, går vi i luften. Du får undervisning i, hvordan du selv vedligeholder og opdaterer webshoppen, og vi står klar med support, hvis du får brug for det.
Du behøver ikke vide alt på forhånd. Jeg tager gerne en uforpligtende snak, hvor vi sammen drøfter, om Shopify er det rette valg for dig.
